Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
15 min
20 min
Fyldte peberfrugter smager skønt - her har vi fyldt dem med hakket oksekød, soltørrede tomater og couscous. Peberfrugterne bliver bløde og søde i ovnen, og de soltørrede tomater giver en lækker smag. Couscous er en mild hvedesort, som de fleste børn godt kan lide. Du kan også vælge at bruge ris eller bulgur. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 150 gramcouscous
- 4 stkblandede peberfrugter
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 2 tsktørret oregano
- 100 gramsoltørrede tomater
- 2 tskkarry
- 400 gramhakket oksekød
- 1 dlmælk
- 1 stkæg
- 1 tsksalt
- ost i skiver
- 1 dåsehakkede tomater
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 300 gramgulerødder
- 0.5 stkagurk
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft og tilbered couscousen som anvist på pakken - det tager ca. 5-7 minutter.2
Fjern stilken fra peberfrugterne med en kniv, så de kan stå på "hovedet". Men fjern kun den grønne stilk, ikke selve toppen, og prøv at undgå at skære hul i peberfrugterne. Skær bundene af og gem dem. Fjern forsigtigt kernerne med en ske og vask peberfrugterne både indvendigt og udvendigt.3
Kom skrællet løg, hvidløg, bundene fra peberfrugterne, oregano, og soltørrede tomater i en minihakker og giv det hele en snurretur, til det er blevet hakket fint. Gem 1/3 af de hakkede grøntsager til senere. Steg resten i olivenolie sammen med karry og hakket oksekød, til kødet er brunet godt af.4
Bland nu kød couscous, mælk, æg og salt. Kom fyldet i peberfrugterne og læg en skive ost på toppen. Placér peberfrugterne i et ovnfast fad og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter, til osten er gylden.5
Steg resten af de hakkede grøntsager i lidt olivenolie. Tilsæt hakkede tomater og smulret grøntsagsbouillon og lad det hele simre under låg mens peberfrugterne hygger sig i ovnen. Smag til med salt og peber. Servér de fyldte peberfrugter med tomatsovs, gulerødder og agurk skåret i stave som gnavergrønt. Velbekomme!Tip
Du kan også vælge at servere peberfrugterne med ris, eller bulgur, men husk, at de tager længere tid at forberede.
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skylle agurken og skære den i stave. De kan også være med til at fylde peberfrugterne med kødfyld og lægge ost på toppen.