Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
15 min
Indrømmet! Lækre ser de måske ikke ud, men det er heldigvis også pointen med Halloween! At det hele gerne må være lidt grimt og uhyggeligt. Heldigvis smager heksens fingre super godt, og dejen er en helt almindelig småkagedej, så du kan sagtens lave andre former også. God fornøjelse! Og p.s.: Ingen hekse led overlast under udarbejdelsen af opskriften...
Portioner
Ingredienser
- 50 grammandler
- 200 gramsmør
- 225 gramsukker
- 2 spskvaniljesukker
- 1 stkæg
- 1 stkøkologisk citron
- 450 gramhvedemel
- 50 gramhindbærmarmelade
- bagepapir
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 190 grader varmluft.2
Læg mandlerne i blød i kogende vand i fem minutter. Overhæld dem med koldt vand og smut dem.3
Gør smørret blødt ved at lune det nogle få sekunder i mikroovnen. Bland smør, sukker og vaniljesukker og rør det hvidt med en elpisker. Tilsæt ægget og pisk til du har en samlet masse.4
Vask citronen, riv skallen fint og rør det i dejen sammen med melet. Rør godt til dejen er samlet. Drys lidt mel ud på et rent bord og ælt dejen, så du kan forme den.5
Rul dejen ud til en pølse på ca. 2 cm i tykkelsen. Skær den i stykker på 10-15 cm og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk en smule ned med tommelfingeren på midten og skær et par små riller på midten af hver pølse med en kniv, så det ligner knoer. Tryk den ene ende flad med fingeren, smør lidt marmelade på og tryk mandlen fast som negl.6
Bag heksefingrene i ca. 15 minutter.7
Servér evt. med lidt ekstra marmelade på "neglene" efter bagningen, så det ligner helt frisk hekseblod. Uuuuuhhhh..!8
Uhyggeligt velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn smutte mandlerne - pas blot på, at vandet ikke er for varmt, når de skal røre ved dem. Ungerne kan også sagtens være med til at trille fingrene, smøre marmelade på og trykke mandlerne fast.