Weekendsteg med flødekartofler og salat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stksteg efter eget valg
  • 700 gramkartofler
  • 1 stkløg
  • 2 dlmadlavningsfløde 8 %
  • 2.5 dlmælk
  • 1 stkæg
  • 50 gramrevet ost
  • 2 tsksalt
  • 50 gramgræskar- eller solsikkekerner
  • 150 gramsalat efter eget valg
  • 2 stktomater
  • 200 gramgulerødder
  •  dressing efter eget valg
  •  olivenolie
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Weekendsteg med flødekartofler og salat

I samarbejde med

3.7, Meget populær

Flødekartofler og steg går man aldrig galt i byen med! Hvilket selvfølgelig også er svært, hvis man bare bliver derhjemme og laver den. Men du forstår, hvad vi mener: Det er en fantastisk klassiker! Vi serverer den med en nem og sprød salat - perfekt weekendmad. Brug kalveculotte, okseroast, svinemørbrad, lam eller hvad der nu lige falder i smag eller er på tilbud.

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 1 stksteg efter eget valg
  • 700 gramkartofler
  • 1 stkløg
  • 2 dlmadlavningsfløde 8 %
  • 2.5 dlmælk
  • 1 stkæg
  • 50 gramrevet ost
  • 2 tsksalt
  • 50 gramgræskar- eller solsikkekerner
  • 150 gramsalat efter eget valg
  • 2 stktomater
  • 200 gramgulerødder
  •  dressing efter eget valg
  •  olivenolie
  •  peber

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Rids fedtet på stegen i tern eller puds mørbraden. Krydr med salt og peber og brun stegen i lidt olie på en pande eller på grillen i et par minutter, til stegen er brunet på alle sider. Det gør den mere saftig, når du steger den.

2. Stil stegen i ovnen i et fad med lidt vand i bunden, eller steg den på grillen ved indirekte varme, hvis vejret er til det. Steg den i ca. 45-60 min. pr. kilo og lad den efterfølgende trække i 10-15 minutter utildækket på et spækbræt. Det allerbedste er, hvis du bruger et stegetermometer. Når stegen er 56-58 grader i midten, er den medium - men husk at tage stegen ud lidt før, da den steger videre, når den trækker. Så tager du den ud, når temperaturen er 52-54 grader, vil stegen ende med at være ca. 56-58.

3. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Hak løget i fine tern. Pisk fløde, mælk, æg, revet ost, salt og lidt peber godt sammen i en skål. Bland nu kartoffelskiver, løg og flødeblandingen sammen med hænderne i en stor skål og hæld det hele i et ovnfast fad, som du har smurt med lidt olivenolie.

4. Bag kartoflerne i ovnen i ca. 40 minutter, eller til de er fint gyldne på toppen og møre, når du stikker i dem med en gaffel.

5. Rist græskarkerner på en tør pande. Når de er gyldne og "popper" er de færdige - lad dem køle af på en tallerken. Skyl salat og tomater og skær begge dele i mindre stykker. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. Bland salaten med græskarkerner og valgfri dressing. Server den saftige steg med flødekartofler og salat. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære kartoflerne i skiver. De kan også hjælpe med at skære tomaterne i mindre stykker og blande salaten.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre