Lidt om opskriften
30 min
0 min
Her får du opskriften på en super velsmagende ret med auberginer, gulerødder og hakket kylling, som vi serverer med kartofler og creme fraiche på toppen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 600 gramkartofler
- 1 stkløg
- 1 stkaubergine
- 350 gramhakket kyllingekød
- 1 dåsehakkede tomater
- 1 dlvand
- 1 spskkarry
- 0.5 spsktørret oregano
- 300 gramgulerødder
- 1 dlcreme fraiche 9 %
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Skræl eller skrub kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem herefter møre i en gryde med saltet vand.
2 Skær løg og aubergine i tern og steg begge dele i lidt olivenolie i en gryde. Tilsæt hakket kyllingekød og brun det godt af.
3 Tilsæt hakkede tomater, vand, karry og oregano. Skræl gulerødderne, riv dem på den fine side af et rivejern og rør dem i gryden. Smag til med salt og peber og lad retten simre, til kartoflerne er møre.
4 Server kyllingegryden med kartofler og en klat creme fraiche eller skyr på toppen.
5 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skylle og skære auberginen i tern. Du kan evt. hjælpe ved at skære den i strimler på langs først.



