Kyllingespyd med kartofler, salat og hvidløgsmayo

Ingredienser

Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Kyllingespyd med kartofler, salat og hvidløgsmayo

I samarbejde med

3.6, Meget populær

Mmmmm! Kyllingespyd smager SÅ skønt på både grillen og i ovnen. Vi serverer dem med ovnbagte kartofler, nem salat og hvidløgsmayo. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Vask kartoflerne, læg dem i et ovnfast fad beklædt med bagepapir og vend dem med en god slat olivenolie og salt. Bag dem i ovnen i ca. 30-40 minutter, til de er gyldne og sprøde. Husk at vende dem undervejs.

2. Bland saften fra citronen, oregano, honning, presset eller hakket hvidløg, olivenolie og lidt salt og peber sammen til en marinade i en skål.

3. Skyl squashen og skær den i ca. 1.5 cm tykke skiver. Prik hver inderfilet et par gange med en gaffel og bank dem en anelse flade med hånden. Læg squash og kylling i en frysepose eller en skål sammen med marinaden og bland det hele godt sammen. Lad kød og squash marinere mens du laver salaten og tænder op i grillen, hvis vejret er til det. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.

4. Rist solsikkekernerne på en tør pande. Afkøl dem herefter på en tallerken. Skyl salat og radiser og skær begge dele i mundrette bidder. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet. Bland med ristede solsikkekerner og top med dressing.

5. Sæt en skive squash og en eller to kyllingefileter på spyd og vikl et stykke alufolie om enden, så de ikke brænder, hvis du bruger træspyd og griller dem. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.

6. Laver du spydene på grillen, så giv dem 3-5 minutter på hver side, til de er gennemstegte hele vejen igennem. Laver du dem i ovnen, så læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem stege sammen med kartoflerne i ca. 10-15 minutter - til de er helt gennemstegte.

7. Server spyddene med de sprøde kartofler, salat og hvidløgsmayo som dip. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære squash i skiver. De kan også skære radiser til salaten og sætte squash og kylling på spyd. Husk blot god køkkenhygiejne, når I rører ved rå kylling.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre