Lidt om opskriften
30 min
0 min
Nemme og lækre frikadeller med frisk basilikum i en hurtig tomatsovs. Mums! Vi serverer hele herligheden med ris og gnavergrønt. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 2 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 1 pottefrisk basilikum
- 500 gramhakket svinekød
- 1 stkæg
- 25 gramrasp
- 2 tsksalt
- 1 dlmælk
- 0.5 spskpaprika
- 70 gramtomatpuré
- 1 dåsehakkede tomater
- 0.25 spsktørret oregano
- 1 dlvand
- 0.5 stkagurk
- 300 gramgulerødder
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Kog risene efter anvisningen på pakken.
2 Hak løg, hvidløg og basilikum fint med en kniv eller i en minihakker og del i to bunker.
3 Rør nu kødet sammen med halvdelen af løg/basilikumsblandingen, æg, rasp, salt og mælk. Brug evt. fingrene, det er ofte nemmere. Farsen skal have konsistens som tyk havregrød.
4 Fugt hænderne med vand og form små kødboller på størrelse med en golfbold. Steg evt. en prøvedelle for at tjekke, om krydringen er, som ungerne kan lide den! Husk i øvrigt altid at vaske fingre og køkkenredskaber, når du har rørt ved råt kød.
5 Steg kødbollerne i en dyb pande i lidt olivenolie. De skal ikke steges færdige, men blot tage lidt farve. Tag dem af panden og stil dem til side - undlad at rengøre panden.
6 Steg den sidste halvdel af løg/basilikumsblandingen i en slat olivenolie sammen med paprika på panden. Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, tørret oregano eller timian og vand og rør godt. Læg nu forsigtigt kødbollerne i tomatsaucen og bring i kog. Husk låg eller alufolie over, da tomatsauce har det med at sprøjte på den knap så sjove måde - særligt hvis du har en hvid bluse på, du er glad for!
7 Lad kødboller og sauce simre i ca. 10 minutter, eller til bollerne er gennemstegte.
8 Smag saucen til med salt og peber og server de lækre kødboller med ris og gulerødder og agurk skåret i stave som gnavergrønt.
9 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i familien: Lad dine børn være med til at forme frikadellerne og smage til. De kan også skære gulerødder og agurk til gnavergrønt.



