Lidt om opskriften
15 min
0 min
Hvis dine børn ikke altid er til rugbrødsmadder, så er det her en opskrift på nem og lækker frokost: Hjemmelavede kopnudler! Skal kopnudlerne med i madpakken, skal der være adgang til kogende vand, eller også skal du hælde kogende vand på hjemmefra og opbevare suppen i en termobeholder. Du kan i øvrigt bruge lige de grøntsager, dit barn kan lide. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 50 graminstantnudler
- 0.5 terninggrøntsagsbouillon
- 25 gramedamamebønner
- 0.25 stkrød peberfrugt
- 0.5 cmingefær
- 100 gramgulerødder
- 150 mlkogende vand
Fremgangsmåde
1 Kom nudler, en håndfuld edamamebønner og fintsmuldret bouillon i en bøtte med låg, som kan tåle kogende vand.
2 Skyl peberfrugten, befri den for kerner og skær den i tynde stave. Riv ingefær på den fine del af rivejernet og riv guleroden på den grove del. Tilsæt det til nudlerne og sæt låg på.
3 Når det er tid til at spise, skal der hældes kogende vand i bøtten og suppen skal trække i 3-4 minutter. Husk at røre godt rundt, inden der spises.
4 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skylle og rense peberfrugten og skære dem i stykker.
Vil du skære ned på e-numrene i husholdningen, kan du vælge økologiske bouillonterninger.



