Lidt om opskriften
40 min
0 min
De fleste børn er vilde med kylling. Og når de er fyldt med både mozzarella og lækre grøntsager, smager de ekstra godt. Tag ungerne med i køkkenet og lad dem selv bestemme hvilke grøntsager, der skal fyldes i deres kyllingefileter. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 4 stkkyllingefilet
- 0.5 stkrød peberfrugt
- 50 gramspæde spinatblade
- 1 fedhvidløg
- 1 spskakaciehonning
- 2 spskbalsamicoeddike
- 1 kuglemozzarella
- Salat
- 2 stkmajskolber
- 50 grammandler
- 50 gramspæde spinatblade
- 1 stkappelsin
- 0.25 stkvandmelon
- 0.5 stkagurk
- 2 stængelbladselleri
- 75 gramsalatost i tern- svarer ca. til 1/2 bøtte
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 185 grader varmluft.
2 Krydr kyllingefileterne og brun dem på en pande i lidt olivenolie. De skal ikke være gennemstegte men blot fint lysebrune på begge sider.
3 Skær peberfrugten i fine skiver på et rent spækbræt og steg dem i lidt olivenolie sammen med skyllede spinatblade, hakket hvidløg, honning og balsamico i et par minutter - til spinatbladene er faldet sammen. Krydr med salt og peber.
4 Skær en lomme i kyllingefileterne og fyld dem med grøntsagerne. Læg mozzarellaen ovenpå grøntsagerne og tryk forsigtigt kyllingefileterne lidt sammen. Husk at vaske fingre, kniv og spækbræt efterfølgende, da kyllingen endnu ikke er gennemstegt.
5 Læg fileterne i et ildfast fad og bag dem i ovnen i ca. 15 min, eller til de er gennemstegte og kødsaften er klar.
6 Fjern imens blade og "hår" fra majskolberne. Skær stokken af og kog majskolberne i saltet vand i ca. 10 minutter.
7 Rist mandlerne på en pande. Vask spinatbladene og bland dem med appelsin, vandmelon, agurk og bladselleri i tern. Top med smuldret salatost og hakkede mandler. Server sammen med kyllingefileter og majskolber - evt. med lidt smør og salt på toppen.
8 Velbekomme :o)
Tip
Husk at gemme majskolber til de næste dages madpakker eller kog et par ekstra, hvis du ikke allerede har gjort det.



