Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Quesadillas er en virkelig lækker og nem måde at bruge rester på. I dag bruger vi resten fra gårsdagens helstegte kylling og supplerer med majs, peberfrugt og tomater. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 1 stkrød peberfrugt
- rester fra helstegt kylling
- 285 gramløse majs
- 0.5 spsktørret oregano
- 8 stkfuldkornstortillas
- 50 gramrevet ost
- 10 stkcherrytomater
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Skær løg og peberfrugt i tern og riv kyllingekødet i strimler. Steg løg og peberfrugt i lidt olivenolie på en pande. Tilsæt kyllingekødet, majs, oregano og krydr med lidt salt og peber og steg videre, til kødet er gennemvarmt.2
Smør tortillaerne med lidt olivenolie på den ene side. Læg en tortilla med den smurte side nedad på et spækbræt og fordel lidt kyllingeblanding ovenpå. Drys med revet ost på toppen. Læg endnu en tortilla ovenpå med den oliesmurte side opad.3
Flyt forsigtigt quesadillaerne til en bagerist og bag dem i ca. 15 min. Er du modig, kan du vende dem forsigtigt halvvejs, så de bliver sprøde på begge sider - men du kan også bare undlade at vende, hvis du ikke lige er sprængfyldt med selvtillid! Brug en pizzaspade eller en stor paletkniv til at vende med.4
Server quesadillas med cherrytomater i kvarte på toppen. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at rive kødet i strimler. De kan også skære peberfrugterne i tern og tomaterne i kvarte.
Vi har beregnet en quesadilla pr. person. Er I mere sultne i din familie, så køb lidt ekstra eller fyld flere grøntsager i.