Lidt om opskriften
45 min
0 min
Disse lækre grillspyd er en god måde at få ungerne til at spise grøntsager på. Lad dem sammensætte deres eget favoritspyd - det er altid sjovere at spise noget, man selv har bestemt hvordan skal smage og se ud! God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 600 gramkartofler
- 2 tskallroundkrydderi
- 1 fedhvidløg
- 2 dlketchup
- 2 spskbrun farin
- 2 spskbalsamicoeddike- eller anden eddike
- 1 spskakaciehonning
- 1 stksquash
- 1 stkrød peberfrugt
- 300 gramoksekød i tern
- 1 stkløg
- grillspyd
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
2 Skrub kartoflerne godt og skær dem i fine små tern. Læg dem i et enkelt lag i et ildfast fad beklædt med bagepapir og vend dem med lidt olivenolie og halvdelen af allroundkrydderiet. Bag dem i ca. 45 min., eller til de er gyldne og sprøde.
3 Pres hvidløget og rør det sammen med ketchup, brun farin, eddike, akaciehonning og resten af allroundkrydderiet i en gryde. Kog langsomt op og lad marinaden simre under omrøring i 5 minutter. Smag evt. til med lidt mere farin, eddike, krydderi eller hvad du nu synes mangler. Lad marinaden køle lidt af.
4 Vask peberfrugt og squash og skær både dem og løget i grove stykker. Sæt grøntsager og oksekød på grillspyd og smør dem med den lækre barbecuemarinade. Grill dem godt på alle sider - er vejret ikke til det kan du også stege dem i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter, indtil grøntsagerne er gyldne og kødet er tilberedt, som du bedst kan lide det. Server med kartoffeltern og lidt ekstra marinade til dip.
5 Velbekomme :o)
Tip
Hvis ikke du har brun farin i skabet kan du også sagtens bruge flydende honning eller almindeligt sukker.



