Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
45 min
0 min
Tryk her og se videoen hvor vi laver opskriften fra start til slut for børn. Pandekager smager godt, lagkage smager godt - pandekagelagkage smager mindst dobbelt så godt!! Vi har fyldt lagkagen med jordbærmarmelade, lækker creme og toppet hele herligheden med friske bær. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Pandekager
- 4 stkæg
- 300 gramhvedemel
- 4 spsksukker
- 0.5 tsksalt
- 2 tskvaniljesukker
- 3 spsksmør
- 5 dlmælk
- Fyld
- 5 dlCremefine piske 38 %
- 75 gramflormelis
- 1 spskvaniljesukker
- 1 stkøkologisk citron
- 2 dljordbærmarmelade
- årstidens bær
- bagepapir
Fremgangsmåde
1
Pisk æg sammen med hvedemel, sukker, salt og vaniljesukker.2
Smelt smørret i en lille gryde og tilsæt det til dejen sammen med mælken lidt efter lidt. Pisk til dejen er glat og uden klumper.3
Steg pandekagerne i smør på en slip-let pande ved jævn varme og lad dem køle af - læg dem f.eks. side om side på en bageplade beklædt med bagepapir fremfor at stable dem.4
Pisk Cremefine sammen med flormelis og vaniljesukker til det bliver luftigt og stift. Tilsæt revet skal fra en skyllet citron og herefter saften fra citronen. Vend begge dele forsigtigt i cremen.5
Smør et lag marmelade på en pandekage og læg en pandekage ovenpå. Smør herefter denne pandekage med vaniljecreme. Fortsæt skiftevis med marmelade og creme og afslut med creme øverst. Top med forskellige skyllede bær.6
Sæt lagkagen på køl i en halv time inden servering - så er den nemmere at skære i. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at piske dejen sammen. De kan også piske vanillecremen og selvfølgelig smøre marmelade og creme på pandekagerne.
Hvis du ikke kan piske klumperne ud af dejen, så brug en stavblender. Du kan også hælde alle ingredienserne i en blender, hvis du har sådan en i køkkenet.