Lidt om opskriften
15 min
0 min
Clubsandwich er en klassiker! Kombinationen af bacon, kylling, æble og karrydressing er den perfekt kombination i en sprød sandwich. Vi serverer herligheden med gulerødder, agurk og radiser. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 150 grambacon i skiver
- 300 gramkyllingeinderfilet
- 3 stkæbler
- 300 gramgulerødder
- 0.5 stkagurk
- salat efter eget valg
- 8 skivegroft sandwichbrød
- 100 grammayonnaise
- 0.25 spskkarry
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Læg baconskiverne på en kold pande og tænd for varmen. Steg baconen sprød og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
2 Steg imens kylling på en anden pande i lidt olivenolie.
3 Mens kylling og bacon steger, ordner du resten. Vask æblerne og skær dem i skiver. Skræl gulerødderne og skær dem og agurkerne i stave. Skyl salaten og riv den i grove stykker. Rist sandwichbrødet på en brødrister eller giv det fem minutter i ovnen ved 200 grader varmluft.
4 Bland en hurtig karrymayo med mayo og karry og smag til med salt og peber.
5 Stil alt på bordet i små skåle og på tallerkener. Lad nu familien sammensætte deres helt egen favoritsandwich - det smager virkelig godt med sprøde æbler sammen med salat, bacon, kylling og karrymayo. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære æbler og agurker. De kan også blande mayo med karry, salt og peber.
Ekstra smag: Hvis du vil have lidt mere power i din sandwich, kan til du tilsætte sennep og lidt ekstra karry til dressingen.



