Lidt om opskriften
20 min
0 min
Nem opskrift på flotte og smagfulde madpandekager. Vi har lavet dem med frisk spinat og grahamsmel. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 150 gramfriske spinatblade
- 3 dlmælk
- 4 stkæg
- 1 tsksalt
- 130 gramhvedemel
- 60 gramgrahamsmel
- olivenolie
- peber
Fremgangsmåde
1 Skyl spinatbladene grundigt. Blend dem sammen med lidt af mælken i en minihakker - eller hak spinaten helt fint med din bedste ninja-kniv. Pisk spinaten sammen med æg, resten af mælken, salt, peber, hvedemel og grahamsmel i en skål.
2 Steg nu dejen til madpandekager i lidt olivenolie på din yndlings pandekagepande. Pandekagerne må godt være en smule tykkere end almindelige pandekager - men kun lidt. Når de har sat sig en smule, kan du løsne dem i kanten med en paletkniv og forsigtigt vende dem, så de bliver stegt på begge sider.
3 Du kan serverer pandekagerne med alverdens fyld. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at piske dejen sammen. De kan også øve sig i at vende pandekager i luften..!



