Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
20 min
15 min
En vildt lækker æggekage med sprødt rugbrød i kanterne. Toppet med bacon og masser af frisk tomat. Vil du lave en 100% vegetarisk udgave, dropper du bare baconen. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 10 stkæg
- 150 gramhytteost
- 2 dlmælk
- 1 tskbagepulver
- 1 tsksalt
- 4 stktomater
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 pottepurløg
- 4 skiverrugbrød
- 150 grambacon i skiver- eller parma-/seranoskinke
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.2
Pisk æg, hytteost, mælk, bagepulver, salt og lidt peber sammen i en skål. Hæld æggemassen i en dyb, oliesmurt sliplet-pande, der kan gå i ovnen. Steg æggekagen på komfuret i et par minutter ved middel varme, så den lige når at stivne lidt i siderne.3
Sæt panden med æggemassen midt i ovnen i ca. 10. min. og skær i mellemtiden skyllede tomater og vasket peberfrugt, befriet for kerner, i skiver og hak purløget. Hvis ikke du har en pande, der kan gå i ovnen, kan du i øvrigt stege æggekagen med låg på ved svag varme på komfuret. Pas dog på, at æggekagen ikke brænder på.4
Tag panden ud (pas på, den er varm!) og fordel peberfrugten og halvdelen af tomaterne på toppen. Skær rugbrødsskiverne over i to trekanter pr. skive. Løft ud i siden af æggekagen med en paletkniv og stik rugbrødstrekanterne ned langs kanten.5
Sæt panden tilbage i ovnen og bag æggekagen i ca. 15 minutter til. Den skal være fast og gylden, når den tages ud. Steg imens baconen på en pande. Drys den færdige æggekage med de sidste friske tomater i skiver, bacon og hakket purløg.6
Så er der serveret - velbekomme :o)Tip
Denne ret er god at lave sammen med ungerne. Lad dem f.eks. lave æggemassen og skære grøntsagerne. Husk at vaske hænder, når I har rørt ved æg - evt. salmonella sidder ofte på skallen!
* Med Mambenos madplaner koster aftensmaden 25 kr. per. portion i gennemsnit for en familie på fire personer. Det er ca. 35% billigere end portionsprisen for aftensmad i en gennemsnitsfamilie.
Besparelsen er beregnet ud fra det gennemsnitlige madforbrug i en familie på fire ifølge Forbrugerundersøgelsen 2022 fra Danmarks Statistik.