Lidt om opskriften
35 min
0 min
Her har vi lavet en lækker æggekage med pepperoni og oregano, der smager lidt af pepperonipizza. Vi serverer den med ristet rugbrød og en tomat- og avocadosalat. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 10 stkæg
- 2.5 dlmælk
- 0.25 spsktørret oregano
- 1 tsksalt
- 150 grampepperoni
- 300 gramfrosne bønner
- 10 stkcherrytomater
- 2 stkavocado
- dressing efter eget valg
- 6 skiverugbrød
- olivenolie
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Pisk æg, mælk, oregano, salt og lidt peber sammen i en skål. Steg halvdelen af pepperonien på en tør pande, der kan tåle at komme i ovnen, i et par minutter.
3 Hæld æggemassen i panden. Fordel den resterende pepperoni over æggemassen. Bag æggekagen i ovnen i ca. 20-25 minutter, til når æggekagen føles fast.
4 Kog de grønne bønner i letsaltet vand i ca. 2-3 minutter og skyl dem herefter i koldt vand. Skyl tomaterne og halver dem. Flæk avocadoerne, fjern stenene og skær dem i skiver. Bland bønner, tomater og avocado med valgfri dressing.
5 Rist rugbrødet i brødristeren eller på en pande i lidt olie.
6 Server æggekagen med tomat- og avocadosalat, rugbrød og lidt ketchup, hvis I har det på lager. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til piske æggemassen sammen og skære grøntsagerne. Husk at vaske hænder, når I har rørt ved rå æg - evt. salmonella sidder ofte på skallen!



