Æggekage med skinke, tomat og bacon

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 100 gramkogt skinke
  • 10 stkæg
  • 150 gramhytteost
  • 2 dlmælk
  • 1 tskbagepulver
  • 1/2 spsktørret oregano
  • 1 tsksalt
  • 4 stktomater
  • 1 stkgul peberfrugt
  • 250 gramchampignon
  • 1 pottepurløg
  • 4 skiverrugbrød
  • 100 grambacon i skiver
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Æggekage er nem og lækker aftensmad og kan varieres i det uendelige. Her har vi fyldt æggekagen med skinke, bagt den med rugbrød, der bliver sprødt og lækkert, og toppet med tomat, peberfrugt, bacon og masser af purløg. Mums - og god fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Skær skinken i tern. Pisk æg, hytteost, mælk, bagepulver, oregano, salt og lidt peber sammen i en skål og rør til sidst skinketerne i. Hæld æggemassen i en dyb, oliesmurt sliplet-pande, der kan gå i ovnen. Steg æggekagen på komfuret i et par minutter ved middel varme, så den lige når at stivne lidt i siderne.

3. Sæt panden med æggemassen midt i ovnen i ca. 10. min. og skær i mellemtiden skyllede tomater i tern og renset og skyllet peberfrugt i skiver. Rens og vask champignonerne og skær dem i kvarte. Hak purløget.

4. Skær rugbrødsskiverne over i to trekanter pr. skive. Tag panden ud - pas på, den er mega varm. Løft ud i siden af æggekagen med en paletkniv og stik rugbrødstrekanterne ned langs kanten.

5. Sæt panden tilbage i ovnen (pas på - den er stadig varm) og bag æggekagen i ca. 15 minutter til. Den skal være fast og gylden, når den tages ud. Steg imens baconen på en pande og rist efterfølgende champignonerne i baconfedtet. Top den færdige æggekage med friske tomater, peberfrugt i skiver, bacon, champignoner og hakket purløg.

6. Så er der serveret - velbekomme!

Tip

De fleste unger elsker at være med i køkkenet - bare ikke så længe ad gangen. Lad dem f.eks. lave æggemassen og skære grøntsagerne. Husk at vaske hænder, når I har rørt ved rå æg - evt. salmonella sidder ofte på skallen!

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre