Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
35 min
Ventetid
0 min
Aspargessuppe er en klassiker og er super nem at lave selv. Her har vi lavet suppen med asparges på dåse, kartofler og cremefine. Vi serverer suppen med grønne asparges, hjemmelavede brødcroutoner og persilleolie. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 350 gramkartofler
- 1 stkløg
- 7 dlvand
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 2 stkgroft flute
- 2 dåsehvide aspargessnitter
- 2.5 dlcremefine 15%
- 250 gramgrønne asparges
- 1 pottepersille
- 1 dlolivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.2
Skræl kartoflerne og pil skrællen af løget. Skær kartofler og løg i grove stykker.3
Varm en dyb gryde op med olivenolie og svits kartofler og løg. Tilsæt vand og bouillon og lad retten simre i ca. 20 min.4
Imens retten simrer: Skær flutene i små tern og vend dem med en god sjat olivenolie. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 12 min.5
Hæld væden fra aspargesene og tilsæt dem sammen med cremefine. Lad retten simre i ca. 5 min. Blend suppen med en stavblender og smag til med salt og peber.6
Skyl aspargesene, knæk den nederste del af og smid væk. Skær aspargesene i mundrette stykker og blancher dem i ca. 1 minut eller kom dem direkte i suppen.7
Skyl og hak persillen fint og vend sammen med olivenolie - brug evt. en stavblender.8
Server suppen i skåle og top med grønne asparges, grove brødcroutoner og persilleolie. Velbekomme!Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn knække den nederste del af aspargesene.