Lidt om opskriften
35 min
0 min
Lidt af sommeren og lidt af efteråret - på én og sammen tallerken! Lækre sprøde rodfrugter bagt med hasselnødder og en sprød salat med salatost, friske ærter og hindbær. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 350 gramsøde kartofler
- 650 gramsmå kartofler
- 100 gramhasselnødder
- 35 gramsalatmix
- 500 gramfriske ærter
- 100 gramsalatost i tern
- 125 gramhindbær
- 200 gramhummus
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Skræl de søde kartofler og skyl og skrub kartoflerne. Skær både de søde kartofler og de almindelige kartofler i mundrette størrelser og vend dem i en god sjat olivenolie, salt og peber.
3 Bag dem i ovnen i ca. 15 min. Tilsæt grofthakkede hasselnødder og lad dem bage med i yderligere 10 min.
4 Skyl salaten og bælg ærterne. Vend salat, ærter, salatost, hindbær og olivenolie sammen og smag til med salt og peber.
5 Server de sprøde bagte rodfrugter med sprød salat og hummus. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn bælge ærterne.
Ekstra smag: Vend rodfrugterne i friskhakket persille når de er færdigbagte.



