Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
0 min
Velkommen til klassikeren over dem alle! Køkkenets svar på romkuglen - den klassiske biksemad, der er fantastisk, når du har lidt kød, kartofler eller pølser tilovers. Og har du ikke kød tilovers, steger du blot lidt okse- eller svinekød til lejligheden. Biksemad er lynhurtig at lave og en favorit hos de fleste. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 700 gramkartofler
- 500 gramstegt kød
- 4 spskengelsk sauce- eller Worcestershire sauce
- 4 stkæg
- syltede rødbeder
- salt
- peber
- ketchup
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Hak løgene fint, skræl kartoflerne og skær dem i tern på ca. 1x1 cm. Steg nu løg og rå kartofler i lidt olivenolie på en dyb pande, til kartoflerne er næsten møre.2
Tilsæt kødet, skåret i mundrette bidder, sammen med engelsk sauce og steg videre et par minutter, til det er blevet gennemvarmt. Krydr med salt og peber og evt. lidt mere engelsk sauce.3
Varm olivenolie op på en anden pande. Slå æggene ud på panden, når den er varm og krydr med salt og peber. Steg til spejlæggene er, som du bedst kan lide dem - helt gennemstegte eller smilende. Du kan også lige vende spejlæggene til sidst og give dem et minuts tid på blommesiden, så du er helt sikker på, at de er gennemstegte.4
Server den dampende varme biksemad med spejlæg, masser af syltede rødbeder, evt. lidt grønt på toppen og ketchup til.5
Velbekomme!Tip
Hvis du har kogte kartofler tilovers, kan du sagtens bruge dem. I så fald skal de blot på panden samtidig med kødet - og husk, at de skal være kolde, når du kommer dem på. Ellers smuldrer de. Har du ikke kødrester nok, kan du tilsætte en håndfuld pølser, der er skåret i mundrette bidder.