Lidt om opskriften
20 min
60+ min
Lækre weekendbøffer serveret med bløde bagte kartofler fyldt med bearnaisesmør - og en hurtig salat. Du kan stege bøfferne på panden eller fyre op under grillen, hvis vejret er til det. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 125 gramsmør
- 1 brevbearnaisepulver
- 4 stkbagekartofler
- salat efter eget valg
- 10 stkcherrytomater
- 0.25 dlbalsamicoeddike
- 1 spskakaciehonning
- 0.5 stkcitron
- 4 stkbøffer
- salt
- peber
- smør
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Skær smørret i tern og rør det godt sammen med halvdelen af bearnaisepulveret. Smag til og tilsæt evt. mere bearnaisepulver. Læg smørret i en pølse på et stykke bagepapir og rul det sammen - ligesom en shawarma! Læg smørret i fryseren, mens du laver resten.
2 Hvis smørret kommer lige fra køleskabet, skærer du det blot i tern og giver det et par sekunder på fuld drøn i mikroovnen. Smørret skal ikke smelte, men blot være så blødt, at du kan røre det sammen med en ske.
3 Vask og skrub kartoflerne grundigt og prik dem fem gange hver med en gaffel. Smør dem med lidt olie og drys med salt. Bag kartoflerne i ovnen i 60-75 minutter. De er færdige, når de er bløde og møre hele vejen igennem, når du prikker i dem med i gaffel.
4 Vil du lave kartoflerne i mikroovnen, gør du følgende: Læg kartoflerne på en tallerken og giv dem i 10-15 minutter i mikroovnen på fuld effekt. Vend dem og giv dem 10-15 minutter på den anden side - også ved fuld effekt. Husk at mikroovne og kartofler er meget forskellige. Hold derfor øje med kartoflerne undervejs og stik i dem med en gaffel for at mærke, om de er bløde hele vejen igennem. Husk, at tilberedningstiden bliver længere, jo flere kartofler du laver ad gangen.
5 Imens kartoflerne hygger sig i ovnen, laver du en hurtig salat af skyllede salatblade, skyllede cherrytomater i halve og evt. rester af grøntsager fra ugen, der er gået. Rør en dressing sammen af lidt balsamicoeddike, honning og citronsaft og smag til med salt og peber.
6 Krydr bøfferne med salt og peber og steg i lidt smør og olivenolie på en pande - eller på grillen. Server med salat og bagekartofler med en skive kold bearnaisesmør i midten. Velbekomme!
Tip
Har du rabarber i haven - eller er de på hylden i dit lokale supermarked, så prøv at lave rabarberkompot, som du kan servere til bøfferne - det smager super godt!



