Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
45 min
0 min
De fleste unger elsker boller i karry - og det samme gør vi i øvrigt! Her har vi på bedste ninjamanér smuglet lidt broccoli i bollerne. Det giver dem en super fin farve, som vores unger synes er ret sjov. Og med den lækre sovs på toppen glider broccolien ned helt uden brok. Opskriften er til to dage, så gem resterne af boller og karry til aftensmaden i morgen. Prøv også vores klassisk opskrift på boller i karry. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Boller
- 250 gramris
- 2 litervand
- 2 terninghønsebouillon
- 1 stkløg
- 1/4 stkbroccoli
- 500 gramhakket svinekød
- 25 gramrasp
- 25 gramhavregryn
- 2 stkæg
- 1 dlmælk
- 2 tsksalt
- peber
- Karrysovs
- 50 gramsmør
- 50 gramhvedemel
- 1 literkogevand
- 1 dlmadlavningsfløde 8 %
- karry
- mangochutney
- 1 stkæble
Fremgangsmåde
1
Kog risene efter anvisningen på pakken og bring vand og bouillonterninger i kog i en stor seperat gryde.2
Del løget i kvarte. Skyl broccolien og fjern stokken. Blend nu broccolibuketter og løg helt fint i en foodprocessor eller ad flere omgange i en minihakker. Bland sammen med kød, rasp, havregryn, æg, mælk, salt og lidt peber. Kog en lille prøvedelle og smag evt. til igen med lidt flere krydderier.3
Form nu små boller af farsen i håndfladen med en ske. Læg dem forsigtigt i bouillonvandet og lad dem simre i ca. ti minutter alt afhængigt af størrelsen. Når de begynder at komme op til overfladen, er de ved at være færdige. Tag bollerne op - brug f.eks. en hulske - og læg dem i en skål for sig. Hæld kogevandet fra i en anden skål.4
Smelt nu smørret, tilsæt melet og pisk det bedste, du har lært. Pisk i et minut eller to, så du fjerner smagen af mel. Dog må melet ikke tage farve. Tilsæt herefter kogevandet lidt efter lidt, mens du pisker derudaf. Alle klumper skal være pisket væk, inden du tilsætter mere væske. Fortsæt, til du synes, du har sovs nok.5
Tilsæt fløde. Rør karryen ud i lidt vand i en kop og tilsæt lidt efter lidt, mens du smager til og sikrer dig, at der ikke går ild i de yngste ganer! Smag evt. til med lidt mere salt og peber. Læg forsigtigt bollerne tilbage i kogevandet. Vil du have en tykkere sovs, jævner du den bare med lidt majsstivelse rørt ud i vand i en kop eller tilsætter lidt mere fløde.6
Server med dampende varme ris, mangochutney og lidt æbletern og grønt på toppen, hvis du har det på lager. Velbekomme :o)Tip
Vi har brugt frisk broccoli, men du kan også sagtens bruge den frosne udgave, som du blot tør op og presser vandet ud af før brug.