Bolognese med kartoffellåg

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 400 gramhakket oksekød
  • 1 stksquash
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 1 dåsehakkede tomater
  • 70 gramtomatpuré
  • 150 grammadlavningsfløde 8 %
  • 1 spsktørret oregano
  • 400 gramkartofler
  • 100 gramrevet ost
  • 300 gramgulerødder*
  • 0.5 stkagurk
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Denne bolognese minder lidt om lasagne, hvor pastapladerne er byttet ud med kartofler. Og I kan godt begynde at glæde jer, da den smager virkelig godt! Hvis du vil have rester til nem aftensmad dagen derpå, så lav dobbeltportion - det egner den sig rigtig godt til. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Hak løg og hvidløg og svits det i lidt olie i en dyb pande eller gryde. Tilsæt det hakkede oksekød og lad det brune godt af.

3. Skyl squashen. Vask peberfrugten og befri den for kerner. Giv begge dele en snurretur i en foodprocessor eller en minihakker, til det er blendet fint. Tilsæt grøntsagerne til kødet og rør godt.

4. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, madlavningsfløde og oregano og rør godt. Lad bolognesen simre, imens du gør kartoflerne klar.

5. Skrub eller skræl kartoflerne. Skær dem i meget tynde skiver eller riv dem på et mandolinjern - men husk nu at passe på fingrene!

6. Smag kødsaucen til med salt og peber og hæld den i et ildfast fad. Læg kartoffelskiverne ovenpå som et låg og kom revet ost på toppen. Bag hele herligheden i ca. 30 minutter.

7. Servér den lækre kartoffelbolognese med gulerødder og agurker skåret i stave som gnavergrønt.

8. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skære peberfrugten i tern og agurken i stave. Lad dem også fordele kartoflerne i fadet.

 
Sikker køkkenkniv til børn

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre