Bulgurfrikadeller med nye kartofler, tzatziki og salat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 600 gramkartofler
  • 300 gramkogt bulgur
  • 2 stkæg
  • 1 stkløg
  • 0.5 pottefrisk basilikum
  • 1 tskrød karrypasta
  • 1 spskhvedemel
  • 1 tsksalt
  •  smør
  •  olivenolie
  •  peber
  • Tilbehør
  • 0.5  stkagurk
  • 2 dlskyr eller creme fraiche
  • 1 fedhvidløg
  •  salat efter eget valg
  • 3 stænglerbladselleri*
  • 2 stktomater
  •  dressing efter eget valg
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Har du en rest bulgur, ris eller couscous tilovers fra dagen før, så er det super nemt at lave vores lækre vegetarfrikadeller. Vi har serveret dem med små kartofler, tzatziki og en hurtig salat. Velbekomme!

Fremgangsmåde

1. Skyl og skrub kartoflerne og kog dem møre i en gryde med saltet vand. Det tager ca. 12-15 minutter. Pas på, de ikke får for meget.

2. Hæld den kolde bulgur op i en skål. Tilsæt æg, finthakket løg og skyllet og hakket basilikum. Tilsæt rød karrypasta, mel, salt og peber og rør hele molevitten sammen til en lind fars.

3. Form fine små deller med håndfladen og en ske og steg dem i en blanding af smør og olivenolie, til de er gyldne.

4. Riv agurken på den grove side af et rivejern. Læg den revne agurk på et helt rent viskestykke og rul sammen. Vrid nu viskestykket, som du vrider en karklud, så det meste af væden fra agurken bliver klemt ud. Undlad i øvrigt at bruge dit allerpæneste viskestykke!

5. Rør agurken sammen med skyr eller creme fraiche og presset eller revet hvidløg og smag til med salt og peber.

6. Lav en hurtig salat af skyllede salatblade, skyllet og renset bladselleri skåret i skiver og skyllet tomat i tern. Du kan også bruge andre grøntsager, du har i køleskabet - f.eks. lidt revet gulerod.

7. Server de sprøde deller sammen med de kogte kartofler, tzatziki, den hurtige salat og dressing efter eget valg.

8. Velbekomme!

Tip

Kan du få nye danske kartofler i supermarkedet, så vælg dem - de smager fantastisk! Men ellers napper du selvfølgelig bare en pakke eller pose med lige de kartofler, du har lyst til.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre