Lidt om opskriften
35 min
0 min
En mega lækker og anderledes burger med fuldkornsburgerboller, asiatiskinspireret coleslaw og hakkebøffer af hakket svinekød vendt i sesamfrø. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 4 spsktahin
- 4 spsksoya
- 3 spskmayonnaise
- 0.5 dlvand
- 1 fedhvidløg
- 200 gramfærdigsnittet rødkål
- 200 gramsnittet hvidkål
- 40 gramsesamfrø
- 400 gramhakket svinekød
- 1 stkagurk
- 1 stkrødløg
- 4 stkfuldkornsburgerboller
- mayonnaise
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Rør tahin, soya, mayonnaise, vand og presset hvidløg sammen i en skål. Vend snittet rødkål og hvidkål sammen med dressingen og lad den trække. Smag til med salt og peber.
2 Bland sesamfrø med salt og peber i en skål. Form hakkebøffer af farsen og vend dem i sesamblandingen så det er fordelt på alle sider.
3 Varm en pande op med olivenolie og steg bøfferne til de er gyldne og gennemstegte.
4 Imens bøfferne steger: Skyl agurken og skær den ene halvdel i tynde strimler og den anden halvdel i skiver eller stave. Pil skrællen af rødløget og skær det i tynde skiver.
5 Lun burgerbollerne i ovnen eller på en brødrister.
6 Stil alle ingredienserne på bordet og lad hele familien sammensætte deres egen yndlingsburger. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre dressingen sammen.
Ekstra smag: Server med friske koriander og chilimayo.



