Burger med chips og basilikum-mayo

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  •  salat efter eget valg
  • 4 stktomater
  • 1 stkagurk
  • 1 stkløg
  • 400 gramhakket oksekød
  •  ost i skiver
  • 1 pottefrisk basilikum
  • 1 dlmayonnaise
  • 4 stkburgerboller
  • 200 gramkartoffelchips
  •  salt
  •  peber
  •  ketchup
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

ORV, manner de er gode, de her burgere!! Hakkebøffer, ost, grøntsager, basilikummayo og som kronen på værket: Kartoffelchips på toppen. What's not to like?? Det er lidt svært at balancerer så høj en burger, så I kan jo lave en konkurence om, hvem der kan spise den uden, at den går fra hinanden. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skyl grøntsagerne og skær dem i skiver og strimler, som du nu synes, de skal være. Skær f.eks. halvdelen af agurken til gnavergrønt. Har du rødløg, så prøv dem i stedet for almindelig løg - de er super dekorative.

2. Form kødet til bøffer, krydr dem med salt og peber og steg dem i lidt olivenolie på en pande, til de er rosa eller gennemstegte. Når du har stegt bøfferne på begge sider, og de er næsten færdige, så læg en skive ost eller to på bøfferne til dem, der er til det. Så når osten lige at smelte en anelse inden serveringen.

3. Hak basilikummen helt fint, bland den med mayo og smag til med salt og peber - det er ikke sikkert, du skal bruge det hele.

4. Lun burgerbollerne i ovnen eller giv dem en tur i brødristeren.

5. Stil alt på bordet i skåle og på fade og lad hele familien sammensætte deres egen yndlingsburger - husk kartoffelchipsene. Det giver den VILDESTE sprøde burger. Mums!

6. Velbekomme!

Tips

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til skylle tomater, agurk og salat og skære det i mindre stykker. De kan også hakke basilikum og blande den med mayo. Vil du have en lidt lettere burger, eller bare skære ned på oksekødet, kan du bruge stegt kyllingefilet i stedet.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre