Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Dette er en virkelig hurtig og meget lækker pastaret, som vores unger elsker! Saucen består af tomater, gulerødder og ikke mindst chorizopølse, der fås i hel udgave i de fleste supermarkeder, og som giver retten en virkelig god smag. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 1 stkgul peberfrugt
- 1 stkgrøn peberfrugt
- 300 gramgulerødder
- 175 gramchorizo- eller anden pølse
- 2 dåsehakkede tomater
- 70 gramtomatpuré
- 2 spskakaciehonning
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 250 gramfuldkornspasta
- revet parmesan
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Hak løg og hvidløg fint. Vask peberfrugterne, befri dem for kerner og skær dem i grove tern. Skræl gulerødderne og skær dem og chorizopølsen i tern.2
Svits løg og hvidløg i et par minutter i lidt olivenolie i en gryde. Tilsæt gulerødder og steg videre et par minutter. Tilsæt herefter hakket tomat, tomatpuré, akaciehonning, bouillonterning og chorizo. Lad kødsaucen simre, mens du koger pastaen efter anvisningen på pakken.3
Tilsæt til sidst peberfrugten og smag chorizosaucen til med salt, peber og evt. lidt mere honning og server som topping på den varme fuldkornspasta, drysset med lidt revet parmesan.4
Velbekomme!Tip
Du finder hel chorizo på hylden med pølser i de fleste supermarkeder. Kan du ikke lige finde den, kan du bare købe en hel spegepølse og bruge den i stedet.