Citronkylling med rodfrugtrøsti

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkhel kylling
  • 50 gramsmør- blødt
  • 1/2 stkøkologisk citron
  • 1/2 pottepersille
  • 1 stkløg
  • 300 gramkartofler
  • 1/2 stkknoldselleri
  • 2 stkæg
  • 50 gramhavregryn
  • 1/4 stkfrisk ananas
  • 1 stkrød peberfrugt
  •  salat
  •  balsamicoeddike
  •  akaciehonning*
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Denne opskrift giver en super saftig kylling. Du kan vælge at stege røstierne i lidt olie - eller i ovnen, hvis de skal være helt fedtfattige. Til salaten bruger du blot, hvad der tilovers fra ugen, der er gået. Resterne fra kyllingen kan du efterfølgende bruge til endnu hurtig omgang aftensmad. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Rør det bløde smør sammen med revet skal fra citronen, en smule citronsaft og hakket persille. Løft nu brystskindet på kyllingen ved forsigtigt at føre pegefingeren ind mellem kød og skind, så der kommer en lomme hele vejen ned over begge bryster på kyllingen. Fordel 2/3 af blandingen jævnt i de to lommer. Smør kyllingen indvendigt med resten af blandingen. Krydr med salt og peber udvendigt. Husk at vaske fingre og det køkkengrej, der har været i kontakt med kyllingen.

2. Læg kyllingen i et ovnfast fad med lidt vand i bunden og sæt den i ovnen i ca. 1 time, eller til kødet er lyst og kødsaften klar.

3. Hak løget fint. Skræl kartofler og selleri og riv begge dele fint. Det er klart hurtigst, hvis du har en foodprocessor. Du kan også bare bruge et rivejern, men brug så den grove side - ellers er du først færdig til jul... Pres væden ud af kartofler og selleri med hænderne og rør sammen med æg, havregryn, løg og lidt salt og peber. Form små røstier med hænderne og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Stil dem ind til kyllingen og bag dem i ca. 30 minutter, eller til de er smukt gyldne. Brug evt. grill til sidst. Du kan også stege røstierne i en god slat olie på panden, hvis du vil have dem ekstra sprøde.

4. Server kyllingen med røstier og en hurtig salat af f.eks. ananas, rød peberfrugt og salat vendt med balsamico og honning. Velbekomme :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre