Cremet pasta med avocado og grillost

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 250 gramfuldkornsspaghetti
  • 1 stkavocado
  • 50 grammandler*
  • 1/2 stkcitron
  • 1 spskfriskost
  • 1 dlkogevand
  • 125 gramgrillost- også kaldet halloumi
  • 10 stkcherrytomater
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En lynhurtig og lækker pastaret med en cremet sauce af avocado. Og så er retten toppet med grillost - også kaldet halloumi. Den smager virkelig godt og knirker ret sjovt, når man spiser den! Du finder halloumi i køledisken ved siden af den almindelige ost i de fleste supermarkeder. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Kog spaghettien efter anvisningen på pakken og gem kogevandet. Det skal du bruge om lidt :o)

2. Befri avocadoen for stenen og blend kødet i en foodprocessor eller minihakker sammen med mandler, saften fra citronen, friskost og kogevand fra spaghettien. Smag til med salt og peber.

3. Varm en grillpande eller en almindelig pande op med lidt olivenolie. Skær grillosten i skiver og steg den, til den har fået fine brune striber på begge sider - eller blot har fået farve, hvis du bruger en almindelig pande. Du kan også stege osten på grillen, hvis vejret er til det. Husk dog at pensle grillen med lidt olie, så osten ikke hænger fast.

4. Bland spaghettien med avocadocremen og top med grillost, cherrytomater i skiver og lidt basilikum eller andet grønt, hvis du har det på lager.

5. Velbekomme :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre