De nemmeste æblehorn med kanelsukker

Ingredienser

( 12 stk. )

  • 2 stkæbler
  • 50 gramsukker
  • 0.5 spskstødt kanel
  • 275 grambutterdej i rulle
  • 50 grammandler*
  • 1 stkæg
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi har lavet de nemmeste æblehorn med butterdej og kanelsukker, som vi topper med hakkede mandler. De smager så godt og er lynhurtige at lave. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 185 grader varmluft.

2. Skyl og skær æblerne i både. Bland sukker og kanel. Hvis butterdejen er firkantet, så skær den til så den bliver rund som en pizzabund. Skær hver cirkel ud i 12 trekanter.

3. Drys kanelsukker ud på trekanterne, læg et stykke æble ovenpå og rul sammen. Husk, at "snippen" skal vende nedad, så hornene ikke går op, når de bliver bagt.

4. Hak mandlerne. Pensl hornene med sammenpisket æg og drys mandlerne ovenpå.

5. Bag hornene i ca. 15 minutter til de er blevet gyldne og dufter dejligt.

6. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære dejen ud i trekanter. De kan også skære æblerne i både, lave kanelsukker og fordele fyldet.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre