Lidt om opskriften
25 min
0 min
Falafler er fantastiske til at få vegetarmad i ungerne! De minder lidt om orientalske frikadeller, og så er de oftest friteret i olie.. Mums! Her sammensætter alle i familien deres egen lille "bowl" med pitabrød som tilbehør. Men du kan selvfølgelig også fylde falafler og grøntsager ned i selve i pitabrødet - det bestemmer du heldigvis helt selv. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 600 gramfalafler
- 10 stkcherrytomater
- 0.5 stkagurk
- 1 stkrød peberfrugt
- 3 stkforårsløg
- salat efter eget valg
- 20 gramsesamfrø
- 6 stkpitabrød med fuldkorn
- dressing efter eget valg
- guacamole
Fremgangsmåde
1 Tilbered falaflerne efter anvisningen på pakken - eller tryk på kokkehuen i ingredienslisten og få opskriften på den hjemmelavede udgave.
2 Vask cherrytomaterne og halver dem. Vask agurken og skær den i mundrette stykker. Vask peberfrugten, befri den for kerner og skær den i strimler. Skær top og bund af forårsløgene og skær resten i ringe. Skyl salaten. Stil det hele i små skåle eller anret det på et stort fad.
3 Rist sesamfrøene på en tør pande og lad dem køle af på en tallerken, når de har taget farve og "popper".
4 Rist pitabrødene på en brødrister eller varm dem i ovnen. Skær dem enten i trekanter eller halver dem, hvis du vil komme fyldet i.
5 Lad alle om bordet sammensætte deres yndlingsbowl i en suppeskål - det er mega hyggeligt! Server med guacamole, valgfri dressing og pitabrød som tilbehør.
6 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Der er masser af snittearbejde i dag, så lad dine børn være med til at skære tomater, agurker, peberfrugt og forårsløg. Men husk at passe på fingrene og brug en børnevenlig kniv.



