Farsbrød med bacon, kartofler og appelsinsalat - til to dage

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 2 stkæg
  • 1 dlmælk
  • 800 gramhakket kyllingekød
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 3 spskhvedemel
  • 2 tsksalt
  • 150 grambacon i skiver
  • 650 gramsmå kartofler
  • 4 stkappelsin
  • 3 stkforårsløg
  • 75 gramsalat efter eget valg
  • 150 gramfærdig olivensalat
  • 1 terninghønsebouillon
  • 1.25 dlpiskefløde
  • 1 dlvand
  •  olivenolie
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Farsbrød med bacon, kartofler og appelsinsalat - til to dage

I samarbejde med

3.9, Meget populær

Farsbrød smager super godt og kombinationen af kylling og bacon giver en fantastisk sauce. Vi serverer med kartofler og appelsinsalat. Opskriften er til to dage så gem det ene farsbrød til varmemad eller sandwich i morgen. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 1 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 2 stkæg
  • 1 dlmælk
  • 800 gramhakket kyllingekød
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 3 spskhvedemel
  • 2 tsksalt
  • 150 grambacon i skiver
  • 650 gramsmå kartofler
  • 4 stkappelsin
  • 3 stkforårsløg
  • 75 gramsalat efter eget valg
  • 150 gramfærdig olivensalat
  • 1 terninghønsebouillon
  • 1.25 dlpiskefløde
  • 1 dlvand
  •  olivenolie
  •  peber

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

2. Giv løg, hvidløg, æg og mælk en snurretur i minihakker eller foodprocessor.

3. Rør løgblandingen sammen med kylling, oregano, hvedemel, salt og peber. Tilsæt evt. lidt mere mel hvis farsen er for fugtig. Steg evt. en lille prøvedelle på en pande for at smage til.

4. Smør et ovnfast fad med lidt olie og form to mindre aflange farsbrød af farsen direkte i fadet - så skal de ikke stege så længe.

5. Beklæd farsen med baconskiver. Du kan evt. halvere skiverne eller folde det overskydende bacon ind under kødet. Hæld lidt vand i fadet og bag farsbrødet ca. 30 minutter til farsen er gennemstegt.

6. Skyl og skrub kartoflerne og kog dem møre i saltet vand.

7. Skræl appelsinerne og skær dem i skiver. Skyl forårsløg og skær dem i ringe. Bland appelsinerne med skyllet salat, forårsløg, olivensalat og dressing.

8. Hæld væden fra fadet op i en gryde igennem en si. Bring det i kog og tilsæt smuldret hønsebouillon, fløde og vand. Smag til med salt og peber. Hvis sovsen er for tynd, så jævn den med lidt majsstivelse rørt ud i en kop.

9. Server det ene farsbrød sammen med kartofler, sauce og appelsinsalat. Gem det andet farsbrød til i morgen. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skrælle appelsiner og skære dem i skiver. De kan også blande salaten sammen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre