Lidt om opskriften
10 min
15 min
Figenpålæg er en klassiker i ungernes madpakke, og det er slet ikke svært at lave selv. Prøv vores nemme opskrift, der bare smager mega godt!
Portioner
Ingredienser
- 100 gramtørrede abrikoser
- 100 gramtørrede figner
- 75 gramrosiner
- 1/2 spskakaciehonning
- 1/2 spskbrun farin
- 50 grammandler
- salt
Fremgangsmåde
1 Skær stilkene af fignerne og læg dem i en skål sammen med abrikoser og rosiner. Overhæld dem med kogende vand og lad dem stå i 15 min. Det gør frugterne tilpas bløde til, at de kan blendes. Hæld vandet fra i en kop, men gem det, da det skal bruges til at justere konsistensen.
2 Hæld alle ingredienserne i en foodprocessor eller en minihakker og blend på livet løs, til konsistensen er blød og lækker. Tilsæt lidt af vandet, indtil konsistensen er nogenlunde ligesom Nutella.
3 Hæld figenpålægget på et glas, der er skoldet i kogende vand. Brug figenpålægget som pålæg i madpakkerne - eller på et stykke knækbrød om eftermiddagen efter en lang dag i skole eller institution.
4 Opbevar figenpålægget i køleskabet i en uges tid - hvis det da holder så længe!
5 Velbekomme :o)
Tip
Ønsker du figenpålæg uden tilsat sukker, undlader du blot akaciehonningen og den brune farin. Det smager stadig mega godt - vi lover :o)



