Lidt om opskriften
35 min
0 min
En dejlig sommerret med fiskefrikadeller lavet af en færdigrørt fars, nye kartofler, grønne bønner og persillesovs lavet med cremefine og masser af frisk persille. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramnye kartofler
- 450 gramfrosne bønner
- 400 gramfiskefars
- 2.5 dlcremefine 15%
- 2 spskmajsstivelse
- 2 dlvand
- 1 pottepersille
- rapsolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skrub og skyl kartoflerne og skær dem i mundrette stykker. Kog dem møre i letsaltet vand. Tilsæt til sidst de frosne grønne bønner og lad dem koge med de sidste 5 min.
2 Varm en pande op med rapsolie og form fiskedeller med en ske. Steg fiskedellerne på begge sider til de er sprøde og gyldne.
3 Imens fiskedellerne steger: Kom cremefine op i en kasserolle og bring det i kog. Rør majsstivelsen sammen med vand i et glas og hæld det i sovsen under omrøring til den har den rette konsistens.
4 Skyl persillen og hak den fint. Vend persillen i sovsen og smag til med salt og peber.
5 Server de lune fiskedeller sammen med kartofler, bønner og persillesovs. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrubbe og skylle kartoflerne og skylle persillen.



