Fiskelasagne med spinat

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 150 gramgulerødder*
  • 450 gramfrossen spinat*
  • 1/2 litermornaysauce
  • 450 gramhvid fisk
  • 10 stkfuldkornslasagneplader
  • 100 gramost
  • 4 spskrasp
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Lasagne er middagsbordets kan få selv de trætteste unger til at få liv i øjnene. Og denne udgave med fisk er slet ikke så farlig, som den lyder. Den smager virkelig lækkert, og er samtidig en god måde at få ungerne til at spise fisk på. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. Optø spinaten og bland den med mornaysauce og revne gulerødder i en skål. Krydr med lidt salt og peber.

2. Skær fisken i mundrette bidder og fordel nu fisk og spinatblandingen mellem pastaplader i et ildfast fad i ca. 3 lag. Start med spinatblandingen, derefter lidt fisk, pastaplader osv. Slut med et lag spinatblanding og fisk. Top med revet ost og drys med rasp.

3. Bag lasagnen i ca. 45 minutter i ovnen, eller til osten er smuk gylden og pastapladerne er gennembagte, når du stikker i dem med en gaffel.

4. Velbekomme :o)

Tip

Du kan sagtens bruge anden fisk i denne lasagne. F.eks. laks, eller hvad der lige er på lager hos fiskemanden eller i køledisken.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre