Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
30 min
Mmm, i denne opskrift har vi fusioneret bunden fra en cheesecake med en flødebolle med luftig skum, mørk chokolade og kokosmel på toppen. Du kan godt glæde dig. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Kagebund
- 300 gramdigestivekiks
- 90 gramsmør
- Skum
- 140 grampasteuriserede æggehvider
- 250 gramsukker
- 120 gramglykosesirup
- 75 gramvand
- 1 spskvaniljesukker
- 200 grammørk chokolade
- 50 gramkokosmel
Fremgangsmåde
1
Kom digistivekiksene i en minihakker og blend dem fint. Smelt smørret i en gryde eller i mikroovnen. Bland smeltet smør med de finthakkede kiks og hæld blandingen i en rund bageform. Pres massen godt sammen mod bunden af kageformen. Stil formen i fryseren mens du gør resten klar.2
Pisk æggehviderne stive.3
Hæld sukker, glykosesirup og vand i en gryde og varm det op under omrøring, til sukkerkrystallerne er opløst og massen er blevet som sirup - det tager ca. 5-7 minutter. Hæld den varme sirup lidt efter lidt i de stive æggehvider, mens du pisker. Pisk i ca. 8 minutter, til skummet er stift og tilsæt til sidst vaniljesukker.4
Hæld skummet ovenpå digestivebunden og sæt det i fryseren, imens du smelter chokoladen.5
Bræk chokoladen i mindre stykker og hæld dem i en glasskål. Smelt chokoladen i et vandbad eller i mikroovnen og hæld det ovenpå skummet og drys med kokosmel.6
Stil kagen i fryseren i ti minutter eller en time i køleskabet. Når du skal skære kagen, så hæld varmt vand over en takket kniv, så kan du bedre skære stykker ud. Skulle der være nogen tilbage, så opbevar dem i køleskabet.7
Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børe være med til at trykke hakket digistivekiks ud i kageformen. De kan også være med til at piske æggehviderne.
Mere smag: Du kan sagtens tilsætte smag i kagen - fx lakridspulver, frysetørret hindbær.