Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
50 min
0 min
Frikadeller er jo bare en klassiker, og serveret med blomkålsgratin bliver det klassisk med klassisk på. Mums! Gratinen tager lige lidt tid at forberede, men det er slet ikke svært og en fantastisk måde at få ungerne til at spise blomkål på. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- Blomkålsgratin
- 0.5 stkblomkål
- 30 gramsmør
- 50 gramhvedemel
- 3 dlkogevand
- 2 dlmælk
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 3 stkæg
- 50 gramrevet ost
- 25 gramrasp
- Frikadeller
- 100 gramgulerødder
- 1 stkløg
- 500 gramhakket svinekød- eller kyllingekød
- 1 tsksalt
- 1 stkæg
- 1 dlmælk
- 50 gramrasp
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Bring en gryde med saltet vand i kog. Skyl blomkålet, del det i buketter og giv dem ca. fem minutter i spilkogende vand. Tag dem op og lad dem dryppe af - gem kogevandet.2
Smelt nu smørret i en gryde, tilsæt melet og pisk det bedste, du har lært. Tilsæt lidt kogevand og pisk igen. Forsæt indtil du har brugt den angivne mængde kogevand og herefter mælken. Husk at alle klumper skal være pisket væk, inden du tilsætter mere væske. Tilsæt smuldret bouillonterning, rør til den er opløst og smag evt til med salt og peber, hvis det er nødvendigt.3
Del æggene i blommer og hvider. Rør blommerne i saucen og pisk hviderne stive i en skål. Rør dem herefter i saucen. Rør med kærlighed, så du ikke slår al luften ud af hviderne :o)4
Læg blomkålsbuketterne i et ovnfast fad og overhæld dem med den opbagte sauce. Top med ost og rasp og giv gratinen ca. 35 minutter i ovnen, til den er smukt gyldent på toppen.5
Lav imens frikadellerne. Riv gulerødderne på den fine side af et rivejern og hak løget fint. Rør kødet sammen med salt i en skål. Rør herefter gulerødder, løg og æg i farsen.6
Tilsæt mælk og lidt rasp og rør til konsistensen er som tyk havregrød. Er den for tynd, tilsætter du lidt mere rasp. Er den for fast, tilsætter du mere mælk. Steg en prøvedelle og smag til med salt og peber, så den er, som du vil have den.7
Steg frikadellerne i en blanding af smør og olivenolie til de er gyldne. Servér sammen med blomkålsgratinen. Velbekomme :o)Tip
Blomkål varierer i størrelsen. Vi har brugt et halvt blomkål på 500 gram til to voksne og to børn. Men bruger du lidt mere eller mindre end det, bliver jorden altså ikke skubbet ud af sin bane.. ;o)