Lidt om opskriften
35 min
0 min
Frikadeller med kartoffelsalat er en klassiker. I denne opskrift har vi piftet den klassiske kartoffelsalat lidt op med pesto, salatost, grøntsager og frisk oregano. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Frikadeller
- 100 gramgulerødder
- 2 stkløg
- 500 gramhakket svinekød
- 1 tsksalt
- 1 stkæg
- 1 dlmælk
- 40 gramrasp
- peber
- smør
- olivenolie
- Kartoffelsalat
- 650 gramnye kartofler
- 0.5 stkagurk
- 10 stkcherrytomater
- 300 gramgulerødder
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stkgul peberfrugt
- 60 gramrød pesto
- 100 gramkryddermarineret salatost
- 0.5 pottefrisk oregano
Fremgangsmåde
1 Skræl kartoflerne og kog dem i rigeligt med saltet vand, til de er lige nøjagtigt møre, når du prikker i dem med en gaffel. Pas på de ikke får for meget - så falder de fra hinanden, når de røres sammen med de øvrige ingredienser.
2 Hæld vandet fra kartoflerne og overhæld dem med koldt vand, så de køler af. Halver dem herefter.
3 Imens kartoflerne koger giver du dig i kast med dellerne. Riv gulerødderne på den fine side af et rivejern og hak løget fint. Rør kødet sammen med salt i en skål. Rør herefter gulerødder, løg og æg i farsen.
4 Tilsæt mælk og rasp og rør til konsistensen er som tyk havregrød. Er den for tynd, tilsætter du lidt mere rasp. Er den for fast, tilsætter du mere mælk.
5 Steg en prøvedelle og smag til med salt og peber, så den er, som du vil have den. Steg frikadellerne i en blanding af smør og olivenolie til de er gyldne.
6 Mens frikadellerne hygger sig, skyl agurk og tomater og skær agurken i mindre stykker og halver tomaterne. Skræl gulerødderne og skær dem enten i små tern eller riv dem på den grove side af rivejernet. Skyl og rens peberfrugterne og skær dem i tern.
7 Bland kartoflerne med pesto, agurk, peberfrugt, tomater, salatost, olien fra salatosten og frisk oregano.
8 Server de lækre frikadeller med kartoffelsalat. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære tomater i halve og agurker i mindre stykker. De kan også skrælle gulerødderne.



