Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
0 min
Har du normalt lidt svært ved at få sneget grøntsager i ungerne? For det første er du i så fald ikke den eneste, og for det andet er friske forårsruller et super godt sted at begynde! De smager virkelig godt, og ungerne synes, det er sjovt at lave deres egne med det fyld, de bedst kan lide. Her har vi brugt resterne fra andestegen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stklime
- 3 spsksoya
- 1 spskfiskesauce
- 1/2 dlvand
- 2 spskbrun farin- eller alm. sukker
- 1/2 spskmajsstivelse
- 15 gramsesamfrø
- 120 grambambusskud
- 1 stkmini romainesalat- eller anden salat
- 1 stkgul peberfrugt
- 1/2 stkagurk
- 3 stkgulerødder
- stegt andebryst
- 50 grampeanuts
- rispapir
Fremgangsmåde
1
Rør limesaft, soya, fiskesauce, vand og brun farin sammen i en gryde - begynd med at bruge halvdelen af limen, du kan altid tilføje mere senere. Bring saucen i kog og jævn den lidt efter lidt med majsstivelse rørt ud i lidt vand, til saucen har karakter som flydende honning. Husk at saucen bliver tykkere, når den koger. Smag til med lidt mere lime, sukker og soya, hvis du synes. Tag gryden af varmen og tilsæt sesamfrøene. Lad dipsaucen køle af, mens du gør resten klar.2
Hæld væden fra bambusskuddene. Skyl salaten og riv den i grove stykker. Vask peberfrugten, befri den for kerner og skær den i fine tern. Vask agurken, skræl gulerødderne og skær begge dele i helt tynde stave. Sæt alle grøntsagerne og peanuts i små skåle på bordet sammen med anden i skiver, så familien kan sammensætte deres helt egen favoritrulle.3
Fyld et fad med en blanding af kogende og koldt vand, så det er lillefingerlunt. Læg et stykke rispapir i blød i vandet et par sekunder. Når det er blødt, tages det op. Læg det fyld, du bedst kan lide, på midten og rul sammen. Server med den sur/søde dipsauce. Mums!4
Velbekomme :o)Tip
Til de grøntsagsforskrækkede unger - Start blidt ud med f.eks. at lave en regel om, at der skal minimum een slags grøntsager i rullerne. Og så kan du jo langsomt justere på reglerne, jo mere grøntsagsglade ungerne bliver :o)