Fyldte bagekartofler med kylling

Ingredienser

  • 4 stkbagekartofler
  • 1 stkløg
  • 250 gramkyllingefilet
  • 70 gramparma- eller serranoskinke
  • 1 pottepurløg
  • 0.5 dlmælk
  • 0.5 dlskyr
  • 1 spskakaciehonning
  • 0.5 stkcitron
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  • Gnavergrønt
  • 300 gramgulerødder
  • 0.5 stkagurk
  •  dip med skyr og purløg
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Fyldte bagekartofler med kylling

I samarbejde med

3.8, Meget populær

Fyldte bagekartofler er mega lækre! De kan fyldes med lige det, du bedst kan lide. Her har vi fyldt dem med kylling og toppet med sprødstegt parma - eller bacon - det bestemmer du selv. Har du ekstra travlt kan du bage kartoflerne i mikroovnen. Se tippet nederst. God fornøjelse :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 250 grader varmluft. Skrub kartoflerne, så de er helt rene og bag dem i ca. en time, eller til de er sprøde udenpå og møre hele vejen igennem, når du stikker i dem med en skarp kniv.

2. Hak løget fint og stil det til side. Skær kyllingen i tynde strimler - husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende. Steg løgene i et par minutter i lidt olivenolie i en gryde. Tilsæt kyllingestrimlerne, krydr med salt og peber og steg videre, til kyllingen er gennemstegt. Stil til side. Hak purløget fint. Steg parma eller bacon sprødt på en pande og lad det dryppe af på lidt køkkenrulle.

3. Når kartoflerne er færdige, skærer du hul i dem på langs og skraber kødet ned i en skål - pas på, de er MEGA varme. Så brug en grillhandske el. lign.. Gem skrællerne og pas på, du ikke ødelægger dem - fyldet skal stoppes tilbage i dem til sidst.

4. Bland kartoffelkødet sammen med løg- og kyllingeblandingen, halvdelen af purløget, mælk og skyr og smag til med salt, peber, honning og lidt citronsaft. Fyld kartoffelskrællerne med fyldet og top med parma eller bacon og resten af purløget.

5. Skræl gulerødderne, vask agurken og i stave som gnavergrønt. Server dem sammen med de fyldte bagekartofler og lidt purløgsdressing eller anden dip eller dressing til at dyppe grøntsagerne i. Velbekomme :o)

Tip

Har du travlt, er mikroovnen din ven - selvom skrællen ikke bliver sprød som i ovnen! Læg kartoflerne på en tallerken og giv dem 10-15 minutter på fuld effekt. Vend dem og giv dem 10-15 minutter på den anden side. Husk at mikroovne og kartofler er meget forskellige. Hold derfor øje med kartoflerne undervejs og stik i dem med en gaffel for at mærke, om de er bløde og gennembagte hele vejen igennem.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre