Fyldte kyllingefileter med soltørret tomat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkløg
  • 125 gramchampignon
  • 30 gramparma- eller serranoskinke
  • 75 gramsoltørrede tomater i olie
  • 3 spskfriskost
  • 500 gramkyllingefilet
  •  frisk fuldkornspasta
  • 300 gramgulerødder
  • 1/2 stkagurk
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Fyldte kyllingefileter med soltørret tomat

I samarbejde med

3.7, Meget populær

Kylling er et hit hos de fleste unger, og denne ret er ingen undtagelse! Fyldt kyllingefilet med soltørrede tomater, champignon, friskost og parma, og så har vi også vendt noget af fyldet i pastaen, så den bliver ekstra cremet og lækker. God fornøjelse :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 1 stkløg
  • 125 gramchampignon
  • 30 gramparma- eller serranoskinke
  • 75 gramsoltørrede tomater i olie
  • 3 spskfriskost
  • 500 gramkyllingefilet
  •  frisk fuldkornspasta
  • 300 gramgulerødder
  • 1/2 stkagurk
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Hak løget fint. Rens og vask champignonerne og skær dem i fine tern. Skær parmaen i tynde strimler. Steg det hele i lidt olivenolie på en pande. Krydr med salt og peber. Hak imens de soltørrede tomater fint.

3. Bland parma- og løgblandingen sammen med tomater og friskost i en skål og tag halvdelen fra i en skål for sig.

4. Krydr kyllingefileterne med lidt salt og peber. Og har du tid, så brun dem hurtigt ved høj varme i lidt olivenolie på samme pande, som du brugte til parma- og løgblandingen. De skal ikke være gennemstegte men blot ha' fået stegeskorpe. Det smager rigtig godt og ser fint ud, men du kan sagtens springe denne del over og suse til næste trin.

5. Skær nu lommer i kyllingefileterne og fyld dem med den ene halvdel af blandingen - pas på, de er mega varme, hvis de har været på panden! Og husk i øvrigt, at du ikke må røre den halvdel af fyldet, du har taget fra, når du også har rørt ved kyllingen. Læg fileterne i et ovnfast fad og hæld en lille smule vand i bunden, så de ikke sætter sig fast.

6. Steg kyllingefileterne i ca. 15 min. i ovnen, eller til de er gennemstegte. De skal have ca. 30 minutter, hvis du ikke steger dem først.

7. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra og bland sammen med resten af fyldet. Server sammen med kyllingen - evt. skåret i skiver - og gulerødder og agurk skåret i stave som gnavergrønt.

8. Velbekomme :o)

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre