Fyldte squash med salat - til to dage

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • Fyldte squash
  • 2 stksquash
  • 2 stkløg
  • 2 fedhvidløg
  • 1000 gramhakket svinekød
  • 1 dåsehakkede tomater
  • 140 gramtomatpuré
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 1 spsktørret oregano
  • 100 gramrevet ost
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  • Tilbehør
  •  salat efter eget valg
  • 10 stkcherrytomater
  • 0.5 stkrød peberfrugt
  • 0.5 stkagurk
  •  dressing efter eget valg
  • 2 stknaanbrød
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Fyldte squash er virkelig gode til at få grøntsager i ungerne på. Vi har fyldt dem med hakket svinekød i tomatsauce og serveret dem med salat og naanbrød. Du kan også bruge hakket kyllingekød. Opskriften er beregnet til to dage. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.

2. Vask squashene og flæk dem på langs. Udhul dem med en ske (pas på ikke at lave hul i bunden) og gem det udhulede squashkød.

3. Hak løg og hvidløg fint. Svits løg og hvidløg i en gryde eller dyb pande i lidt olivenolie i et par minutter. Tilsæt kødet og lad det få farve. Tilsæt herefter det udhulede squashkød, og svits yderligere et par minutter.

4. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, smuldret bouillon, oregano og evt. lidt vand, hvis der mangler væde. Smag til med salt og peber.

5. Fyld squashene med kødsaucen og top med revet ost. Gem resten af kødsaucen til aftensmad i morgen. Bag nu squashene i ovnen i 15-20 minutter, til osten er smeltet og er blevet fin og gylden.

6. Skyl salat, tomater, peberfrugt og agurk og skær det hele i mundrette stykker. Vend sammen med valgfri dressing.

7. Lun naanbrødene i ovnen, i 30-60 sekunder i mikroovnen eller i en brødrister. Server de fyldte squash med lune naanbrød og den lækre salat. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at lave salaten - de kan skære både tomater, agurk og peberfrugt i mindre stykker.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre