Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Laks er en super god begynderfisk til børn. Her har vi serveret laksen med vores lækre soyaglace på toppen, der gør den ekstra lækker. Og brugt ris blandet med stegt spidskål som tilbehør. vælg gerne fuldkorn men vær opmærksom på længere kogetid. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 50 gramsesamfrø
- 400 gramlaksefileter
- 1/2 dlsoya
- 1/2 dlvand
- 6 spskakaciehonning
- 1/2 stkcitron
- 1/2 stkspidskål
Fremgangsmåde
1
Kog risene efter anvisningen på pakke, opvarm ovnen til 200 grader varmluft og rist sesamfrøene på en tør pande, til de begynder at dufte dejligt.2
Læg laksefileterne i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Krydr fisken med salt og peber og bag laksen i ovnen i 10-20 minutter, alt efter tykkelsen. Når der kommer mælkehvide bobler på toppen af laksen, og den deler sig i flager, når du trykker let på den, er den færdig. Smart, ik'? Pas på ikke at give den for meget :o)3
Rør soya, vand og akaciehonning sammen i en kasserolle og bring det i kog. Lad det koge videre i ca. fem minutter under omrøring, til konsistensen er som koldskål. Smag til med lidt citronsaft og evt. lidt mere soya eller honning. Glacen skal smage både salt, sødt og en smule surt. Stil gryden udenfor og lad glacen køle af, så den får konsistens som sirup.4
Skyl spidskålet og snit det helt fint. Lynsteg det i lidt olivenolie på en pande - husk at krydre med salt og peber. Bland det sammen med risene.5
Server laksen overhældt med glace og drysset med sesamfrø - og med de lune spidskålsris som tilbehør.6
Velbekomme :o)Tip
Hvis vejret er til det, kan du også grille laksen på skindsiden og under låg ved indirekte varme. Er ungerne endnu ikke de totale grøntsagsfantaster, kan du servere ris og spidskål i skåle for sig. Så kan ungerne selv blande i det tempo, de har lyst. Bare husk, at de lige skal prøve at smage en enkelt gang :o)