Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
40 min
0 min
Lad dig ikke skræmme af aftenenens grøntsagstallerken! Vegedeller med rødbede smager altså mega godt, og det samme gør de lidt anderledes græskarfritter. Vi har serveret retten med Mambenos purløgsdip - du får opskriften ved at trykke på kokkehuen i ingredienslisten. Og ellers bruger du bare en dressing efter eget valg. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 3 dlbulgur eller fuldkornsris
- 1 stkhokkaidogræskar
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 300 gramfrisk rødbede
- 2 tskrød karrypasta
- 1 tsksalt
- 1 stkæg
- 3 spskhvedemel
- salat efter eget valg
- 10 stkcherrytomater
- dressing efter eget valg
- salt
- peber
- smør
- olivenolie
- bagepapir
- dip med skyr og purløg
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Kog bulgur eller ris efter anvisningen på pakken.2
Vask græskarret grundigt, befri det for kerner og skær det i både eller grove stykker. Læg dem i et ovnfast fad beklædt med bagepapir og vend med en god slat olivenolie og krydr med salt og peber. Bag græskarrene i ovnen ca. 25 minutter eller til de er blevet møre og gyldne.3
Hak løg og hvidløg fint. Skræl rødbederne og riv på den fine side af et rivejern. Rør nu bulgur eller ris sammen med rødbeder, karrypaste, salt, æg, mel, løg og hvidløg. Farsen røres på samme måde som en klassisk frikadellefars. Konsistensen skal også være den samme. Er den for tynd, tilsætter du lidt mere mel, og er den for fast, kan du give den en sjat mælk eller vand.4
Form frikadeller af farsen med en spiseske og håndfladen og steg dem i en blanding af smør og olie på en pande. Du kan enten stege dem færdige på panden eller blot give dem stegeskorpe på panden og stille dellerne i ovnen, til græskarerne også er færdige.5
Skyl salaten, skær tomaterne i halve og vend sammen. Har du lidt kerner på lager, så rist dem og bland i salaten og top med lidt dressing efter eget valg.6
Server de lækre græaskarfritter med vegedeller, purløgsdip og sprød salat. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad ungerne fjerne græskarkernerne med en ske og skære tomaterne ud.
Vegedeller: Du kan erstatte karrypastaen med almindeligt karrypulver, hvis du ikke lige kan finde karrypasta i supermarkedet.