Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Denne opskrift udstråler lutter sol og sommer. Så vi krydser fingre for godt vejr, så du kan fyre op for grillen - og ellers tænder du bare for komfuret i køkkenet. Grillpølserne serveres med en klassisk kartoffelsalat, som vi topper med ærter og valnødder og serverer med grillede auberginer og snackpeber. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramsmå kartofler
- 1 stkaubergine
- 2 stksnackpeber
- 4 stkfrankfurter
- 60 gramvalnødder
- 250 gramfriske ærter
- 2 dlcreme fraiche 9 %
- 3 spskmayonnaise
- 0.5 spskkarry
- 1 spsksød sennep
- 1 pottepurløg
- 4 stktomater
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Skrub eller skræl kartoflerne og kog dem i rigeligt med saltet vand, til de er lige nøjagtigt møre, når du prikker i dem med en gaffel. Pas på de ikke får for meget - så falder de fra hinanden, når de røres sammen med de øvrige ingredienser. Hæld vandet fra kartoflerne og overhæld dem med koldt vand, så de køler af. Skær dem herefter i skiver.2
Skyl auberginen og skær den i skiver på ca. 1 cm. i tykkelsen. Skyl snackpeberne, fjern kernerne og skær dem hver ud i fire store stykker. Pensl dem med olivenolie og krydr med salt og peber. Steg auberginer og snackpeber på grillen eller på en pande. De skal ha' lidt stegeskorpe men ikke steges så meget, at de bliver helt bløde.3
Grill pølserne på grillen - eller steg dem på en pande. Lav salaten klar imens.4
Hak valnødderne groft og rist dem på en tør pande til de har taget farve. Afkøl dem herefter på en tallerken. Bælg ærterne.5
Bland creme fraiche, mayonnaise, karry og sød sennep sammen med hakket purløg efter smag. Krydr med salt og peber og smag til. Bland dressingen sammen med kartofler og top med ærter og valnødder.6
Server pølserne med grillede grøntsager og kartoffelsalat. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre bøn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære auberginer og snackpeber i skiver og pensle dem med olie.