Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
25 min
Ventetid
0 min
Her serverer vi en simpel og smagfuld ret med grillpølser, kartofler, spidskål og en blå ostesauce. Fyr op under grillen, hvis vejret tillader det. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramsmå kartofler
- 360 gramgrillpølser
- 1 stkspidskål
- 2.5 dlcremefine 15%
- 1 spskmajsstivelse
- 75 gramDanablu
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Skrub og skyl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand i 5-10 minutter - alt efter størrelsen.2
Fyr op under grillen eller varm en pande op med lidt olivenolie. Grill eller steg pølserne til de er, som du bedst kan lide dem.3
Fjern de yderste blade på spidskålen og skær det i 8 store både - bevar stadig stokken. Grill spidskåls-bådene eller steg dem på en pande med lidt olivenolie. Krydr med salt og peber.4
Hæld cremefine op i en kasserolle og bring det i kog. Rør majsstivelse sammen med lidt vand i et glas og hæld det i sovsen under omrøring, til den har fået en tykkere konsistens.5
Tilsæt Danabluen og rør det ud i saucen. Smag til med salt og peber.6
Server grillpølserne med de kogte kartofler, spidskålen og den blå ostesauce. Velbekomme!Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrubbe og skylle kartoflerne.