Lidt om opskriften
35 min
0 min
En smagfuld gryderet med kylling, gulerødder, peberfrugt, hakkede tomater, kokosmælk og varme krydderier. Vi serverer gryderetten med ris. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 1 stkrød peberfrugt
- 200 gramgulerødder
- 450 gramkyllingefilet
- 1 spskspidskommen
- 1 spskkarry
- 1 spskpaprika
- 70 gramtomatpuré
- 1 dåsehakkede tomater
- 4 dlkokosmælk
- 1 terninghønsebouillon
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog risene efter anvisningen på posen.
2 Pil skrællen af løg og hvidløg og hak begge dele fint. Skyl peberfrugten og skræl gulerødderne. Skær peberfrugten og gulerødderne i små tern. Skær kyllingefileterne i mundrette bidder.
3 Varm en gryde op med olie og svits spidskommen, karry, paprika, løg, hvidløg og kylling. Tilsæt grøntsagerne og lad dem stege med i et par minutter.
4 Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, kokosmælk og smuldret bouillon og lad det hele simre i ca. 20 min. Smag til med salt og peber.
5 Server gryderetten med dampende varme ris. Velbekomme!



