Hakkebøf med melon og pestokartofler

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 500 gramsmå kartofler
  • 0.5 stkagurk
  • 0.5 stkvandmelon
  • 50 gramblåbær
  • 100 gramsalatost i tern
  • 500 gramhakket oksekød
  • 70 grampesto
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Hakkebøf med melon og pestokartofler

I samarbejde med

4.1, Mambeno-favorit!

Hakkedrenge er en klassiker - og absolut også til piger! De er hurtige at lave og smager fantastisk! Her er bøfferne serveret med lækre pestokartofler og en hurtig melonsalat. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 500 gramsmå kartofler
  • 0.5 stkagurk
  • 0.5 stkvandmelon
  • 50 gramblåbær
  • 100 gramsalatost i tern
  • 500 gramhakket oksekød
  • 70 grampesto
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber

Fremgangsmåde

1. Tænd grillen, hvis vejret er til det - ellers find din største og bedste pande frem fra gemmerne!

2. Kog kartoflerne næsten møre i saltet vand. Hæld vandet fra og stil dem til side.

3. Vask agurken og fjern kernerne. Skær skrællen af melonen og skær både agurk og melon i mundrette bidder. Skyl blåbærrene og bland dem sammen med agurk, melon og smuldret salatost.

4. Form hakkebøffer af kødet, krydr dem med salt og peber og steg dem på grillen eller i lidt olivenolie på en pande i køkkenet, til de er, som du bedst kan lide dem. Husk, at en hakkebøf godt må være en anelse rosa. Det gør den ekstra saftig og lækker.

5. Imens hakkebøfferne hygger sig på grill eller pande steger du kort kartoflerne i lidt olivenolie på en pande ved høj varme. Så får de en smuk gylden overflade og endnu mere smag.

6. Vend kartoflerne med pestoen og server med melonsalaten.

7. Velbekomme!

Tip

De fleste supermarkeder har små kartofler, der er skyllet i forvejen, så du ikke behøver at skrælle dem. De smager super godt, og så slipper du for besværet! Har ungerne i øvrigt ikke taget det store pestokørekort endnu, så server pesto og kartofler for sig så alle kan tage det, de mest har lyst til. Har du pinjekerner, græskarkerner, mandler eller solsikkefrø på lager, så rist dem let på panden og brug dem som topping på salaten.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre