Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Saftige hakkebøffer serveret med hasselback kartofler, en smagfuld sauce og bløde løg på toppen. Hertil en lækker og frisk tomatsalat. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramkartofler
- 3 stkløg
- 4 stkfærdigformede hakkebøffer
- 3 stktomater
- 3 stkforårsløg
- 150 grammini mozzarella
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 1 terningoksebouillon
- 1 spskmajsstivelse
- sovsekulør
- salt
- peber
- olivenolie
- balsamicoeddike
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 210 grader varmluft. Skrub kartoflerne og skræl dem, hvis de er meget beskidte. Skær små riller ned i kartoflerne uden at skære helt igennem. Læg kartoflerne i et ovnfast fad, dryp dem med lidt olivenolie og krydr med salt og peber. Bag kartoflerne til de er gyldne og møre - det tager ca. 30 min.2
Pil løgene og skær dem i skiver. Steg dem i lidt olie på en pande ved middel varme. De skal have lidt tid, før de tager farve og bliver bløde, så bare vær tålmodig. Krydr evt. med salt og peber.3
Krydr bøfferne med salt og peber. Steg dem på en pande i lidt olie til de er, som du bedst kan lide dem. Når bøfferne er færdige, tager du dem af panden - uden at gøre den ren - og dækker dem til. Panden skal bruges til saucen om lidt.4
Skyl tomaterne og skær dem i skiver og fordel dem på et fad eller en tallerken. Skyl forårsløgene, skær top og bund af og skær dem i ringe. Top tomaterne med forårsløg, mini mozzarella, lidt olie og eddike og krydr med salt og peber.5
Tilsæt fløde på panden sammen med en smuldret bouillonterning og lad hele herligheden koge op under omrøring ved svag varme.6
Rør lidt majsstivelse ud i vand i en kop og tilsæt blandingen på panden lidt efter lidt under omrøring, til saucen har den konsistens, du bedst kan lide. Tilsæt evt. lidt kulør til saucen er lige så brun, som du husker den fra dine bedsteforældre. Smag til med salt og peber.7
Server hakkebøfferne med bløde løg, sauce, hasselback kartofler og tomatsalaten som tilbehør. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skrælle eller vaske kartoflerne. De kan også smage saucen til.
Mere smag: Hvis du vil have lidt mere smag, så tilsæt frisk eller tørret timian og svampe i sovsen.
* Med Mambenos madplaner koster aftensmaden 25 kr. per. portion i gennemsnit for en familie på fire personer. Det er ca. 35% billigere end portionsprisen for aftensmad i en gennemsnitsfamilie.
Besparelsen er beregnet ud fra det gennemsnitlige madforbrug i en familie på fire ifølge Forbrugerundersøgelsen 2022 fra Danmarks Statistik.