Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Mange har en rabarberplante i haven fra maj måned, og ellers er der altid rabarber at få i butikkerne, når foråret rammer. Det er super nemt og virkelig lækkert at bruge rabarber til at lave sin egen hjemmelavede rabarbersaft. Her har vi lavet en version med citron og vanilje. Du kan også bruge vaniljesukker i stedet for vaniljestang, så skal du blot bruge lidt mindre sukker. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 12 stkrabarber
- 1 stkøkologisk citron
- 1 stkvaniljestang
- 1 litervand
- 500 gramsukker
- patentflasker
Fremgangsmåde
1
Skyl og rens rabarberne og fjern top og bund. Skær stokkene i mindre stykker og læg dem i en stor gryde.2
Skyl citronen og skær den i skiver. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud med en kniv. Tilsæt citron, vaniljekorn, vaniljestang, vand og sukker i gryden. Giv det hele et opkog og lad det simre, til sukkeret er opløst og rabarberne er udkogte. Smag saften til og tilsæt evt. mere sukker, citron og vanilje.3
Hæld blandingen igennem et rent klæde eller en si. Hæld herefter saften på rene patentflasker. Skold dem gerne i kogende vand, inden du hælder saft på. Hvis du fjerner citronskiverne og vaniljestangen fra de kogte rabarber, kan du bruge dem som kompot på f.eks. skyr eller græsk yoghurt.4
Opbevar flaskerne i køleskabet og servér saften med et par citronskiver og isterninger i solen. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at plukke rabarber i haven. De kan også skære dem i skiver og selvfølgelig smage til.
* Med Mambenos madplaner koster aftensmaden 25 kr. per. portion i gennemsnit for en familie på fire personer. Det er ca. 35% billigere end portionsprisen for aftensmad i en gennemsnitsfamilie.
Besparelsen er beregnet ud fra det gennemsnitlige madforbrug i en familie på fire ifølge Forbrugerundersøgelsen 2022 fra Danmarks Statistik.