Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
40 min
Ventetid
0 min
Laks er en favoritfisk hos rigtig mange børn - og voksne! Her er laksen bagt i en lækker honningmarinade og serveret med ristede hasselnødder og kogte kartofler med ærtepuré som dip. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 700 gramkartofler
- 2 spsksoya
- 2.5 spskakaciehonning
- 1/4 dlolivenolie
- 1 spsksød sennep
- 1 stkøkologisk citron
- 4 stklaksefileter
- 200 gramfrosne ærter
- 1/2 dlskyr
- 50 gramhasselnødder
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 185 grader varmluft og kog kartoflerne i en gryde med let saltet vand i ca. 15-20 minutter, eller til de er møre, når du stikker i dem med en gaffel.2
Bland soya, honning (gem lidt til ærtepuréen), olie, sennep og reven skal og saft fra halvdelen af citronen sammen i en kop. Smag til med lidt salt og peber. Læg laksefileterne i et ildfast fad beklædt med bagepapir eller smurt med olivenolie og krydr dem med lidt salt og peber. Overhæld laksen med marinaden og sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter, eller til laksen kan skilles ad i flager med en gaffel - så er den nemlig færdig :o)3
Hæld imens ærterne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i et par minutter og hæld derefter vandet fra. Pres ærterne en smule med hænderne, så der er så lidt vand tilbage i dem som muligt. Lad dem køle lidt af og blend dem med skyr, resten af honningen, lidt citronsaft og salt og peber med en stavblender - eller blot en almindelig blender. Husk ikke at tilsætte al citronsaften med det samme. Tilsæt først en smule og smag så til efterfølgende - også med salt og peber.4
Rist hasselnødderne på en tør pande, til de har taget lidt farve og dufter dejligt. Lad dem køle lidt af og fjern skallerne ved at nulre hasselnødderne mellem fingrene. Server laksen med de kogte kartofler, ærtepuréen som dip og ristede hasselnødder på toppen. Hæld lidt af væden fra fadet over laks og kartofler - det smager super godt :o)